Termik- og Skræntflyvning

Skrænt og termik flyvning.


Skræntflyvning er sjovt men i termikflyvning bruger du nogen helt andre teknikker og får en helt anden oplevelse. I Danmark kan vi kun flyve termik ved hjælp af en eller anden form for optræk. Piloten spændes på en op til 1 km lang snor som derefter trækkes af et spil eller en bil. I modsætning til skræntflyvning kan termik ved optræk flyves i svag eller ingen vind og på den måde supplerer de to typer hinanden godt. I modsætning til skrænt flyvning, starter man typisk i en frontstart, som det derfor er vigtigt at have trænet, f.eks. ved at løbe skærmen op på en åben mark. I praksis skal der typisk løbes meget lidt når man har snoren på, men det er vigtigt at teknikken til at få skærmen hurtigt og lige op over hovedet er på plads.

Godt i luften bliver optrækket typisk styret af en form for hydraulik, som sørger for at trækket på snoren er konstant, på trods af ændringer i pilotens styring eller skift i vindretning og styrke op igennem luftlagene. De første 50 meter er de mest kritiske på grund af, at hvis skærmen ikke er selvbærende i denne højde og snoren knækker eller trækket af anden årsag forsvinder, så vil skærmen ikke kunne nå at rette sig op og stoppe faldet. Af den årsag reguleres trækket i starten ned så skærmen ikke bliver presset længere bagud end at den kan kan flyve med det samme hvis noget problemer skulle opstå.

Når piloten føler sig tilstrækkeligt højt oppe eller snoren ikke kan trække ham længere op, udløser han ved hjælp af et håndtag på optræksbøjlen. Optræksbøjlen er den anordning der forbinder snoren med pilotens sele. Den er udformet specielt for at snoren ikke må kunne sætte sig fast og skal være let at udløse.

Udover optræksbøjlen, er en nødskærm påkrævet udstyr ved enhver form for termikflyvning. Nødskærmen opbevares i et dertil indrettet rum i selen med et håndtag til at trække den ud som det kendes fra faldskærmsudspring. Nødskærmen skal jævnligt chckes og ompakkes for at sikre at stoffet ikke klæber sammen og linerne kan klare en chokbelastning. Ligesom sammenkoblingen til selen skal motioneres for at sikre at diverse velcro lukninger ikke låses sammen.

En accelerator er ikke krævet som ved skræntflyvning i stærk vind, men kan være god at have for at kunne komme hurtigere til den næste termik boble, eller for at komme frem til landnings pladsen hvis man bliver overrasket af stærk vind i de lavere luftlag og dermed risikerer at lande ude.

Ved termikflyvning skal forsikringsforholdende ligesom ved skræntflyvning være i orden og specielt hvis man flyver i udlandet skal man være opmærksom på lokale regler og at papirene skal bæres af piloten da kontrol kan forekomme.